Jorden, Havet & Havnen
Medlemmerne i Sejlklubben Lynetten i København får sig en ny nabo: En kunstig ø på 2,8 kvadratkilometer, der skal huse 35.000 boliger og lige så mange arbejdspladser. Men anlægsprojektet kommer ikke uden konsekvenser, og blandt havnens bådejere er der en voksende frygt for, hvad der skal blive af dem.
Af Niels Christian Vilmann
Thomas Ekdal fandt sin nuværende båd i Gilleleje, hvor den tidligere ejer havde efterladt den forsømt. Men knofedt løse det meste. Den er til at bo i, som Thomas også gør, men der er altid noget at tage fat på. "Du bruger mange penge på sådan en båd. Men samtidig er der jo meget glæde og fornøjelse ved at sejle".
Mågeskrig og ringende masteklokker blandes i luften over vandet, mens skyerne bevæger sig bestemt hen over himlen. Vinden er taget til. Arbejdet på gruspladsen er intensiveret, hvor både, ude af deres element på metalstativer, bliver pudset, vasket, malet og klargjort. Sæsonen er lige på trapperne.
I havnebassinet på den anden ende af havnen ligger en sejlbåd, der har overvintret i vandet. Der bryder to master frem af to huller i det store overtræk hen over båden, der er tynget stramt ned langs siderne med poser af sand.
Et lille stykke sejldug bliver lynet op langs siden, og lettere foroverbøjet træder Thomas Ekdal ud på kajen, og videre op i Øster Søhus, en af Sejlklubben Lynettens to klublokaler, som ligger i hver deres ende af den havn, han selv har været med til at bygge.
Thomas har set udviklingen af Lynetten, fra i starten af 70'erne, da det blot var et øde vådområde, frem til udgravningen af havnebassinet og anlæggelse af bådbroer, helt op til hvad det er i dag; Danmarks største foreningsdrevne lystbådehavn.
"Min kone og børn syntes nok jeg brugte lidt meget tid herude. Jeg var maskinmester på et raffinaderi, og hver dag efter fyraften, så tog jeg herud", fortæller Thomas.
I havnebassinet på den anden ende af havnen ligger en sejlbåd, der har overvintret i vandet. Der bryder to master frem af to huller i det store overtræk hen over båden, der er tynget stramt ned langs siderne med poser af sand.
Et lille stykke sejldug bliver lynet op langs siden, og lettere foroverbøjet træder Thomas Ekdal ud på kajen, og videre op i Øster Søhus, en af Sejlklubben Lynettens to klublokaler, som ligger i hver deres ende af den havn, han selv har været med til at bygge.
Thomas har set udviklingen af Lynetten, fra i starten af 70'erne, da det blot var et øde vådområde, frem til udgravningen af havnebassinet og anlæggelse af bådbroer, helt op til hvad det er i dag; Danmarks største foreningsdrevne lystbådehavn.
"Min kone og børn syntes nok jeg brugte lidt meget tid herude. Jeg var maskinmester på et raffinaderi, og hver dag efter fyraften, så tog jeg herud", fortæller Thomas.
Hvis du ville blive medlem i Lynetten, var du nødsaget til at afsætte 80 arbejdstimer til havnen, men mange ildsjæle som Thomas lagde nok mange flere. Derfor var det også symbolsk, at han som den første kastede fortøjningerne fra sin støbte cementklods, og sejlede ind i den nybyggede havn i slutningen af 70'erne.
"Det gør jo også, at der er mange her, som har det som deres andet hjem. Meget mere end andre. Vi er gift med havnen", fortæller Thomas.
"Det gør jo også, at der er mange her, som har det som deres andet hjem. Meget mere end andre. Vi er gift med havnen", fortæller Thomas.
"Vi er alle sammen en del af samme sejlklub, og vi har alle sammen vores båd det samme sted. Det er det der forbinder os", fortæller Mikal Yoo Jin Linderod Weber. Mikal er i praktik i forbindelse med sin uddannelse, tidligere har han været i forsvaret.
Margretheholm Havn, eller Lynetten i folkemunde, er en meget stor havn. Et havnebassin med 730 bådpladser fordelt på ni broer, og en sejlklub med over 1.200 medlemmer, hvor man ikke kan købe sig til en plads, men ejer den i fællesskab.
"Den bedste sammenligning må næsten være en kolonihaveforening. Man kigger ud, man hilser og hygger, taler sammen og drikker nogle øl med dem man kender. Det er et fællesskab", fortæller Mikal Yoo Jin Linderod Weber.
Mikal har boet fast i Lynetten med sin kæreste i snart et år."Det er et sted vi har fået nogle rigtig gode venner og det er noget vi vokser med og i". Det er også billigt, så de sparer op til et huskøb i fremtiden.
Mellem hovedstad og hav
Lynetten ligger hengemt fra København af træer og buske. Nærliggende kraftværker og de store B&W haller bryder dog illusionen af skjulet fra omverdenen.
"I kraft af hvor vi ligger på Refshaleøen, så er vi distanceret til bymiljøet, og så skærmer det grønne hegn bare fra byen", fortæller Mikal.
"Den bedste sammenligning må næsten være en kolonihaveforening. Man kigger ud, man hilser og hygger, taler sammen og drikker nogle øl med dem man kender. Det er et fællesskab", fortæller Mikal Yoo Jin Linderod Weber.
Mikal har boet fast i Lynetten med sin kæreste i snart et år."Det er et sted vi har fået nogle rigtig gode venner og det er noget vi vokser med og i". Det er også billigt, så de sparer op til et huskøb i fremtiden.
Mellem hovedstad og hav
Lynetten ligger hengemt fra København af træer og buske. Nærliggende kraftværker og de store B&W haller bryder dog illusionen af skjulet fra omverdenen.
"I kraft af hvor vi ligger på Refshaleøen, så er vi distanceret til bymiljøet, og så skærmer det grønne hegn bare fra byen", fortæller Mikal.
Annette Lykkested spiser frokost med sit barnebarn Emma på Lynettens legeplads, mens mor, Louise Espersen Lyager, leger med lillesøster Luna. Familien har for nylig fået båd i Lynetten, og de håber ikke de bliver fanget bag en bro når de skal ud og sejle i den.
På havnen foregår det meste i øjenhøjde og et fredeligt tempo. Der er plads til det meste, men de store armbevægelser lader man blive derhjemme. René Gorritzen har lige fået en fast plads i havnen, efter at have haft sin båd i Holbæk i flere år, og livet her passer ham godt.
"Min kone har lige haft brystcancer, så sidste år har vi ikke fået sejlet så meget, men nu er hun helbredt, så det kommer vi til. Vi har allerede planlagt sommerferien på fire uger", fortæller René. Hvis broen bliver høj nok, så kan René Gorritzen stadig sejle ud og ind ad havnen uhindret. Men vennerne på Lynetten med høje master er ikke så privilegerede.
"Det er et fristed. Her der kan man møde alle, i alle samfundslag. Om du er den ene eller anden type, så er vi ens her. Her er en skovl en skovl og en spade en spade. Det skal man passe på, at man ikke ødelægger", siger René Gorritzen bestemt.
Den spirende nervøsitet i René er ikke uden begrundelse. Lynetten står nemlig til at få en ny nabo: En kunstig ø på omtrent 3 kvadratkilometer, et par stenkast fra Lynettens havnebassin ved navn Lynetteholm.
Vokseværk
For to et halvt år siden præsenterede VLAK-regeringen planen for en ny kunstig ø i Øresund. I spejlsalen i Statsministeriet stod Rasmus Jarlov, Ole Birk Olesen, Frank Jensen og Lars Løkke Rasmussen. Den tidligere statsminister beskrev Lynetteholm som et kinderæg, der på én gang skulle løse boligmangel, sikre København bedre infrastruktur samt agere som stormflodssikring mod nord.
Nu har den nye S-regering fremsat et lovforslag, der vil påbegynde første etape af det store projekt til efteråret. Et projekt som ikke kun vil have indflydelse på Lynetten, men hele havområdet mellem Refshaleøen, Nordhavn og ud i Øresund.
80 millioner tons jord skal fyldes i vandet de næste 30 år, så den store ø når en størrelse på 420 fodboldbaner. Jord, der skal komme fra byggepladser i København og omegn med lastbil til Refshaleøen.
Den spirende nervøsitet i René er ikke uden begrundelse. Lynetten står nemlig til at få en ny nabo: En kunstig ø på omtrent 3 kvadratkilometer, et par stenkast fra Lynettens havnebassin ved navn Lynetteholm.
Vokseværk
For to et halvt år siden præsenterede VLAK-regeringen planen for en ny kunstig ø i Øresund. I spejlsalen i Statsministeriet stod Rasmus Jarlov, Ole Birk Olesen, Frank Jensen og Lars Løkke Rasmussen. Den tidligere statsminister beskrev Lynetteholm som et kinderæg, der på én gang skulle løse boligmangel, sikre København bedre infrastruktur samt agere som stormflodssikring mod nord.
Nu har den nye S-regering fremsat et lovforslag, der vil påbegynde første etape af det store projekt til efteråret. Et projekt som ikke kun vil have indflydelse på Lynetten, men hele havområdet mellem Refshaleøen, Nordhavn og ud i Øresund.
80 millioner tons jord skal fyldes i vandet de næste 30 år, så den store ø når en størrelse på 420 fodboldbaner. Jord, der skal komme fra byggepladser i København og omegn med lastbil til Refshaleøen.
En flydende platform laver geotekniske boringer til hæve-sænkebroen, mens skiløbere suser i slalom ned ad Amager Bakke. Lynetteholm kommer til at ligge i Kongedybet, lige bag ved vindmøllerne.
Få hundrede meter fra de yderste både i Lynetten skal de mange hundrede lastbiler deponere deres jord. Hver dag, fem dage om ugen, frem til 2035.
Men de mange lastbiler skal kunne nå derover, og den nuværende infrastrukturen er ikke ideel til så tung, konstant transport. Derfor skal der ifølge lovforslaget anlægges en hæve-sænkebro hen over havnebassinet.
Den beslutning er ikke gået ubemærket blandt Lynettens medlemmer. Broen skal nemlig være sænket, så jordtransporten kan summe frem og tilbage mellem klokken 7 til 16 i hverdagene. Og så er de største motorbåde og både med mast pludselig låst inde.
"Vi kan ikke selv ligge her og vente på, at det passer dem at åbne broen. Sejlere, det er sgu et frit folk", siger Thomas, med en tydelig vrede i stemmen.
Ude i osteklokken, i læ fra det værste vind og vejr, hvor den adstadige mentalitet dominerer, er tidsbegrænsninger for sejlads en utænkelig tanke.
"Hvis det er godt vejr, så vil man ud og sejle nu, og ikke ud og sejle klokken seks. konstaterer René.
Derfor rejses spørgsmålet: Hvad gør man med med en havn, hvor sejlernes færden ud fra egen bådplads, er fuldstændigt ude af deres egne hænder? Thomas Ekdal er sikker.
"Jeg ser sådan på det, at hvis de laver den bro, så vil det være døden for den her havn".
Men de mange lastbiler skal kunne nå derover, og den nuværende infrastrukturen er ikke ideel til så tung, konstant transport. Derfor skal der ifølge lovforslaget anlægges en hæve-sænkebro hen over havnebassinet.
Den beslutning er ikke gået ubemærket blandt Lynettens medlemmer. Broen skal nemlig være sænket, så jordtransporten kan summe frem og tilbage mellem klokken 7 til 16 i hverdagene. Og så er de største motorbåde og både med mast pludselig låst inde.
"Vi kan ikke selv ligge her og vente på, at det passer dem at åbne broen. Sejlere, det er sgu et frit folk", siger Thomas, med en tydelig vrede i stemmen.
Ude i osteklokken, i læ fra det værste vind og vejr, hvor den adstadige mentalitet dominerer, er tidsbegrænsninger for sejlads en utænkelig tanke.
"Hvis det er godt vejr, så vil man ud og sejle nu, og ikke ud og sejle klokken seks. konstaterer René.
Derfor rejses spørgsmålet: Hvad gør man med med en havn, hvor sejlernes færden ud fra egen bådplads, er fuldstændigt ude af deres egne hænder? Thomas Ekdal er sikker.
"Jeg ser sådan på det, at hvis de laver den bro, så vil det være døden for den her havn".
Sejl over - kør under
Sejlklubben har arbejdet hårdt på et alternativ til en bro. Bestyrelsen kæmper for en akvædukt, så de årlige 70.000 lastbiler kan køre under udsejlingen i en tunnel, og alle både har fri adgang ind og ud af Lynetten.
Men den løsning er højst sandsynligt også noget dyrere. I lovforslaget er der afsat 400 mio. kroner til denne første etape, og en akvædukt vil tage en god portion af dem. Men det er det værd, mener medlem af Lynetten, Christian Kühn Federsen.
"Det kan være at det koster det dobbelte, så må man sgu nogle gange give det dobbelte. Sådan er det med de store projekter; de holder aldrig budget", mener Christian.
Han er et atypisk medlem af sejlklubben. Han har en af de eftertragtede faste pladser, men han har ingen båd liggende. Christian bruger al sin fritid i et lille hjørne af havnen, hvor han renoverer og tilbygger på en stor, gammel kutter, hans andet bådprojekt i sin tid i Lynetten.
Sejlklubben har arbejdet hårdt på et alternativ til en bro. Bestyrelsen kæmper for en akvædukt, så de årlige 70.000 lastbiler kan køre under udsejlingen i en tunnel, og alle både har fri adgang ind og ud af Lynetten.
Men den løsning er højst sandsynligt også noget dyrere. I lovforslaget er der afsat 400 mio. kroner til denne første etape, og en akvædukt vil tage en god portion af dem. Men det er det værd, mener medlem af Lynetten, Christian Kühn Federsen.
"Det kan være at det koster det dobbelte, så må man sgu nogle gange give det dobbelte. Sådan er det med de store projekter; de holder aldrig budget", mener Christian.
Han er et atypisk medlem af sejlklubben. Han har en af de eftertragtede faste pladser, men han har ingen båd liggende. Christian bruger al sin fritid i et lille hjørne af havnen, hvor han renoverer og tilbygger på en stor, gammel kutter, hans andet bådprojekt i sin tid i Lynetten.
Christian Kühn Federsen strammer op i sin konstruktion. Når han er færdig med at undervise sine gymnasieelever, så bruger han døgnets lyse timer på havnen. Han håber på at kunne tøffe rundt i Københavns Havn til sommer med sin kone og børn på den.
Her er der ganske fredeligt fra hverdagens travlhed, og tilpas højt til loftet til de store idéer. Men det ophører når bekymringer om havnens usikre fremtid manifesteres.
"Jeg følger ikke med i hvad der sker på bestyrelsesniveau, fordi jeg får så ondt i maven af det. Det ødelægger fornøjelsen for mig".
Men han kan ikke undgå at følge med i, hvad der rører sig i den havn, så stor er den alligevel heller ikke. Han har haft et lille hjørne af den som sit andet hjem i mere end 10 år. For bestyrelsens modvilje til en hæve-sænkebro og arbejdet for en akvædukt er ikke gået ubemærket hen.
"Jeg tror at tunnelen er et rigtig godt alternativ", mener Christian.
Men det er ikke en ubetinget løsning. For uanset hvad, så skal der køre lastbiler, pælefunderes og fyldes jord i Øresund de næste mange år. Området kommer til at udvikle og ændre sig, og hvilke konsekvenser det får for havnen, kan kun tiden vise.
"Jeg følger ikke med i hvad der sker på bestyrelsesniveau, fordi jeg får så ondt i maven af det. Det ødelægger fornøjelsen for mig".
Men han kan ikke undgå at følge med i, hvad der rører sig i den havn, så stor er den alligevel heller ikke. Han har haft et lille hjørne af den som sit andet hjem i mere end 10 år. For bestyrelsens modvilje til en hæve-sænkebro og arbejdet for en akvædukt er ikke gået ubemærket hen.
"Jeg tror at tunnelen er et rigtig godt alternativ", mener Christian.
Men det er ikke en ubetinget løsning. For uanset hvad, så skal der køre lastbiler, pælefunderes og fyldes jord i Øresund de næste mange år. Området kommer til at udvikle og ændre sig, og hvilke konsekvenser det får for havnen, kan kun tiden vise.
Det har ført til en splittelse blandt medlemmerne. Nogle er opgivende, nogle vil se på alternativer, mens andre vil kæmpe for akvædukten.
"Lige meget hvem der sidder inde i By og Havn, eller hvem der sidder på rådhuset, så slår de ikke bare en streg over en sejlklub med 800 pladser. Det kan de godt glemme. Hvor fanden skal de både så ligge henne?", spørger Thomas lettere ophidset.
Da Thomas Ekdal var med til at bygge havnen, var det en løsning på en akut mangel på bådpladser i København og omegn i 70'erne. Hvis sejlbådene mister deres frie ind- og udsejling til Lynetten, så er problemet pludselig tilbage med potens.
En anden havn
På den anden side af kraftværkshalvøen, tæt op ad Amager Strandpark, ligger Prøvestenmarinaen. Et fornuftigt alternativ, mener nogle medlemmer af Lynetten.
Der er et skelet til en havn, men den er stadig langt fra funktionel.
"Der mangler jo broer, tanke, strøm og vand og alt det der gør, at man rent faktisk kan bruge det til noget derude", fortæller Mikal.
Der er altså lange udsigter til at kunne få nye bådpladser et alternativt sted, og en ny havn på Prøvestenen er derfor heller ikke en drømmeløsning. For vil man bare opgive historien, de mange arbejdstimer og kulturen, der er blevet formet gennem årtierne i Lynetten?
"Det bliver nyt og anderledes, og jeg tror ikke der bliver det miljø, der er her", mener René.
"Lige meget hvem der sidder inde i By og Havn, eller hvem der sidder på rådhuset, så slår de ikke bare en streg over en sejlklub med 800 pladser. Det kan de godt glemme. Hvor fanden skal de både så ligge henne?", spørger Thomas lettere ophidset.
Da Thomas Ekdal var med til at bygge havnen, var det en løsning på en akut mangel på bådpladser i København og omegn i 70'erne. Hvis sejlbådene mister deres frie ind- og udsejling til Lynetten, så er problemet pludselig tilbage med potens.
En anden havn
På den anden side af kraftværkshalvøen, tæt op ad Amager Strandpark, ligger Prøvestenmarinaen. Et fornuftigt alternativ, mener nogle medlemmer af Lynetten.
Der er et skelet til en havn, men den er stadig langt fra funktionel.
"Der mangler jo broer, tanke, strøm og vand og alt det der gør, at man rent faktisk kan bruge det til noget derude", fortæller Mikal.
Der er altså lange udsigter til at kunne få nye bådpladser et alternativt sted, og en ny havn på Prøvestenen er derfor heller ikke en drømmeløsning. For vil man bare opgive historien, de mange arbejdstimer og kulturen, der er blevet formet gennem årtierne i Lynetten?
"Det bliver nyt og anderledes, og jeg tror ikke der bliver det miljø, der er her", mener René.
Søren Agerskov og Erik Jensen har været i Lynetten siden indvielsen i 1978.
De er naboer når deres både ligger på kaj, men også i vandet.
De er naboer når deres både ligger på kaj, men også i vandet.
Økonomien i en ny havn er ikke blevet gransket, men de kan ikke forestille sig, at det bliver billigere at leje sig ind i en spritny havn. Og med højere priser frygtes det, at mange fra Lynetten ikke kan følge med.
"Hvis det går helt galt, så kan jeg sejle op og finde en plads i Gilleleje eller noget andet. Der håber jeg min pension kan række, for vi bor jo billigt hernede. Men det er jo ikke alene det at forlade havnen og området. Det er jo alle de mange mennesker man kender hernede", fortæller Thomas.
Sammenhængskraften i Lynetten er afhængig af den brogede flok personer, der bruger havnen, bor fast på båd eller har den som deres andet hjem.
"Det er som en camping plads om sommeren, for der kommer folk fra hele verden ind med deres sejlbåde. Det er en af de der måder at være sammen på, som vil klæde sådan et område, når om 20-30 år at det er et udbygget område", fortæller Christian.
I de næste år vil Lynetten og dens medlemmer stå over for udfordringer, ændringer og konsekvenser som følge af landvindingen. Det er svært at se, at livet i den stille osteklokke mellem industri, Øresund og Hovedstaden kan flyde ufortrødent videre.
"Jeg er ret sikker på, at havnen ikke kommer til at fortsætte, som den er lige nu, uagtet hæve-sænkebro, akvædukt eller ej. Det kommer til at larme, og det kommer til at fylde i nærmiljøet", mener Mikal.
"Hvis det går helt galt, så kan jeg sejle op og finde en plads i Gilleleje eller noget andet. Der håber jeg min pension kan række, for vi bor jo billigt hernede. Men det er jo ikke alene det at forlade havnen og området. Det er jo alle de mange mennesker man kender hernede", fortæller Thomas.
Sammenhængskraften i Lynetten er afhængig af den brogede flok personer, der bruger havnen, bor fast på båd eller har den som deres andet hjem.
"Det er som en camping plads om sommeren, for der kommer folk fra hele verden ind med deres sejlbåde. Det er en af de der måder at være sammen på, som vil klæde sådan et område, når om 20-30 år at det er et udbygget område", fortæller Christian.
I de næste år vil Lynetten og dens medlemmer stå over for udfordringer, ændringer og konsekvenser som følge af landvindingen. Det er svært at se, at livet i den stille osteklokke mellem industri, Øresund og Hovedstaden kan flyde ufortrødent videre.
"Jeg er ret sikker på, at havnen ikke kommer til at fortsætte, som den er lige nu, uagtet hæve-sænkebro, akvædukt eller ej. Det kommer til at larme, og det kommer til at fylde i nærmiljøet", mener Mikal.
En lille fisk i et stort hav
Den offentlige høring er overstået, og Trafikstyrelsen har modtaget 874 høringssvar fra borgere, foreninger og virksomheder. Mange har altså en stor interesse og holdninger til projektet, og blandt de 874 høringssvar har Sejlklubben Lynetten også gjort sin holdning klar.
Samtidigt kalder et borgerforslag, fremsat af 11 københavnske borgere den 19. marts, på en udsætning af anlægsloven, der definitivt vil starte første etape på Lynetteholm. Lovforslaget er sat til godkendelse kort inden Folketinget går på sommerferie.
Borgerforslaget kalder på større borgerinddragelse i projektet, og i kølvandet på forslaget er der kommet større mediedækning, blandt andet en kritik af mangler i miljøvurderingsrapporten.
Den offentlige høring er overstået, og Trafikstyrelsen har modtaget 874 høringssvar fra borgere, foreninger og virksomheder. Mange har altså en stor interesse og holdninger til projektet, og blandt de 874 høringssvar har Sejlklubben Lynetten også gjort sin holdning klar.
Samtidigt kalder et borgerforslag, fremsat af 11 københavnske borgere den 19. marts, på en udsætning af anlægsloven, der definitivt vil starte første etape på Lynetteholm. Lovforslaget er sat til godkendelse kort inden Folketinget går på sommerferie.
Borgerforslaget kalder på større borgerinddragelse i projektet, og i kølvandet på forslaget er der kommet større mediedækning, blandt andet en kritik af mangler i miljøvurderingsrapporten.
“Jeg kan godt lide idéen om at lave en kunstig ø. Jeg kan godt lide at man tænker stort, men det burde gøres på en måde, så det generer færre mennesker", synes Christian.
På papiret ser beslutningen om denne nye ø dog fornuftig ud. Ifølge planen kan projektet på sigt finansiere en ny metro og ringvej i forbindelse med øen, og videre hen på Amager, og samtidig vil den agere som stormflodssikring fra Nord, uden det kommer til at koste skatteyderne.
"I en eller anden grad må der være - fra beslutningstagernes side - en forestilling om, at det de gør, er det rette. Så man oprigtigt tror på, at man skaber et bedre København" siger René.
Men en drastisk ændring af København, på godt og ondt, kommer ikke uden følgevirkninger, og Lynetten står i første parket, til at blive ramt. På havnen står Christian og arbejder videre på kajpladsen, og han synes ikke det bare skal trumfes igennem på Christiansborg.
"Lad være med at presse projektet igennem på så kort tid, i løbet af en krise, som vi har lige nu. Gå til valg på det i stedet, gør det til en demokratisk proces, tag det op til vores kommunalvalg. Så bliver politikerne presset på, hvor virkelig meget de gerne vil projektet", siger Christian opfordrende.
Så selvom Sejlklubben Lynetten politisk kun er en lille fisk i et stort hav, er der mange andre småfisk, med de samme bekymringer om deres farvand.
"I en eller anden grad må der være - fra beslutningstagernes side - en forestilling om, at det de gør, er det rette. Så man oprigtigt tror på, at man skaber et bedre København" siger René.
Men en drastisk ændring af København, på godt og ondt, kommer ikke uden følgevirkninger, og Lynetten står i første parket, til at blive ramt. På havnen står Christian og arbejder videre på kajpladsen, og han synes ikke det bare skal trumfes igennem på Christiansborg.
"Lad være med at presse projektet igennem på så kort tid, i løbet af en krise, som vi har lige nu. Gå til valg på det i stedet, gør det til en demokratisk proces, tag det op til vores kommunalvalg. Så bliver politikerne presset på, hvor virkelig meget de gerne vil projektet", siger Christian opfordrende.
Så selvom Sejlklubben Lynetten politisk kun er en lille fisk i et stort hav, er der mange andre småfisk, med de samme bekymringer om deres farvand.
